Stevia, sukralose, aspartam og erythritol påvirker ikke dit blodsukker. Sukkeralkoholer som xylitol, sorbitol og maltitol omdannes derimod til sukker i kroppen og kan få blodsukkeret til at stige en smule — dog mindre end almindeligt sukker. Vil du undgå, at sødemidlet påvirker blodsukkeret, skal du altså vælge et fra den første gruppe og tjekke, at fyldstoffet heller ikke hæver blodsukkeret.
To grupper: sødestoffer, der påvirker blodsukkeret, og sødestoffer, der ikke gør
Sødemidler kan deles i to grupper efter deres virkning på blodsukkeret:
- Sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret: Hertil hører stevia (steviolglycosid), sukralose, aspartam og acesulfam-K. Regionshospitalet Horsens kalder dem ikke-energigivende og skriver, at de ikke-energigivende sødestoffer ikke påvirker blodsukkeret. Ifølge Videncenter for Diabetes passerer de uændrede gennem fordøjelsessystemet og nedbrydes ikke til sukker.
- Sødestoffer, der påvirker blodsukkeret: Det er sukkeralkoholer (polyoler) som xylitol, sorbitol, isomalt og maltitol. De omdannes til sukker i kroppen og kan få blodsukkeret til at stige en smule, dog mindre end sukker.
Erythritol er også en sukkeralkohol, men både Videncenter for Diabetes og Regionshospitalet Horsens placerer den blandt de sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret. Som andre sukkeralkoholer kan den dog give mavegener i større mængder.
Når du vælger sødemiddel, er det derfor afgørende at vide, hvilken gruppe det tilhører. Du kan læse mere om, hvordan du identificerer ingredienserne, i guiden Sådan læser du varedeklarationen på et sødemiddel.
Hvad med glykæmisk indeks?
Glykæmisk indeks (GI) beskriver, hvor hurtigt en fødevare får blodsukkeret til at stige. Guidens kilder angiver ikke GI-tal for de enkelte sødemidler, men sorterer dem efter, om de påvirker blodsukkeret. Den opdeling er også den, du har brug for i butikken: find sødestoffet og fyldstoffet i ingredienslisten, og se, hvilken gruppe de hører til.
Regionshospitalet Horsens anbefaler kun sødestoffer fra gruppen, der påvirker blodsukkeret, i mindre mængder til personer med diabetes. Det gælder også fyldstoffer som maltodextrin og dextrose, som findes i nogle bordsødemidler.
Praktisk eksempel: kage med forskellige sødemidler
Eksemplet er vores eget og fiktivt.
Forestil dig, at du bager en kage, der normalt kræver 200 g sukker. Du overvejer tre alternativer:
- Ren stevia-ekstrakt: Du bruger en meget lille mængde efter producentens omregning. Blodsukkeret: påvirkes ikke af stevia — men tjek, om produktet indeholder et fyldstof som maltodextrin.
- Erythritol: Du bruger mindst samme vægt som sukkeret, fordi erythritol søder mindre. Blodsukkeret: påvirkes ikke.
- Maltitol: Blodsukkeret: stiger en smule, dog mindre end med sukker.
Valget afhænger af, hvor vigtigt det er for dig at undgå enhver blodsukkerstigning. Har du brug for at omregne mængder, finder du hjælp i guiden Omregn sukker til stevia, erythritol og xylitol i opskrifter.
Hvad med insulinrespons?
Guidens kilder handler om blodsukkeret og siger ikke noget om, hvordan de enkelte sødemidler påvirker insulinudskillelsen. Derfor tager guiden ikke stilling til det. Har du diabetes, eller tager du insulin eller anden blodsukkersænkende medicin, så spørg din læge eller diætist, hvordan sødemidler passer ind i din behandling.
WHO’s anbefaling om sødemidler
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgav i 2023 en anbefaling om ikke at bruge sødemidler til vægtkontrol. Baggrunden er en gennemgang, der ikke fandt nogen langsigtet gavn for at mindske kropsfedtet, og som peger på mulige uønskede effekter ved langvarig brug af sødemidler, herunder en øget risiko for type 2-diabetes. Anbefalingen gælder alle undtagen personer, der allerede har diabetes.
WHO betegner anbefalingen som betinget, fordi sammenhængen i studierne kan skyldes andre forhold hos deltagerne. Den omfatter ikke sukkeralkoholer (polyoler) som erythritol og xylitol. Budskabet er, at sødemidler ikke er en genvej til vægttab: WHO anbefaler i stedet at gøre kosten mindre sød i det hele taget.
Hvornår du skal spørge en fagperson
Denne guide giver et overblik over sødemidlers virkning på blodsukkeret, men den erstatter ikke individuel rådgivning. Du bør tale med en læge eller diætist, hvis:
- Du har diabetes og vil ændre din kost væsentligt
- Du tager medicin, der påvirker blodsukkeret
- Du oplever uforklarlige udsving i blodsukkeret
- Du er gravid eller ammer
En diætist eller kostvejleder kan hjælpe dig med at lægge en plan, der passer til din situation. Det giver mening at søge professionel støtte, hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal gribe ændringerne an, eller hvis du har andre helbredsmæssige udfordringer ved siden af.
Hvad guiden ikke dækker
Denne guide handler om sødemidlers virkning på blodsukkeret i hverdagen. Den dækker ikke:
- Klinisk diabetesbehandling og medicinering
- Detaljerede kostplaner eller kalorieberegning
- Individuel tolerance og bivirkninger i mave og tarm
Hvis du vil vide mere om, hvordan stevia og erythritol adskiller sig i smag, pris og anvendelse, kan du læse guiden Stevia eller erythritol — hvad passer til dig?
Sådan vælger du ud fra din situation
Før du køber et sødemiddel, kan du bruge Tjekliste: før du vælger sødemiddel til at gå dine behov igennem. Tjeklisten hjælper dig med at afklare, hvad du vil bruge sødemidlet til, om du har særlige hensyn til blodsukker, og hvad du skal se efter på varedeklarationen.
Som tommelfingerregel: Vil du undgå, at sødemidlet påvirker blodsukkeret, så vælg stevia, sukralose eller erythritol, og tjek, at fyldstoffet heller ikke hæver blodsukkeret. Xylitol, sorbitol og maltitol får blodsukkeret til at stige en smule, så dem bør du kun bruge i mindre mængder, hvis du holder øje med blodsukkeret.
